Skal ud have nye vinduer og er ved at overveje, om de skal være 2- eller 3-lags, så er der nogle ting, du skal vide, inden du vælger. Jo flere lag glas en rude har, jo mere isolerende er den. Tænker du alligevel, at det ville være nok med 2 lag, så skal du vide, at der i 2021 kom nye regler for hvilken energiklasse vinduer skal have, når man skifter dem.
Siden februar 2021 har man i Bygningsreglementet lavet en regel, der siger, at man skal bruge energiklasse A vinduer i renoveringer og nybyggeri. Energiklasse A vinduer fås kun som 3-lags vinduer. Er du ved at renoverer dit hus, skal du derfor have 3-lags vinduer. Det gode ved at bruge 3-lags vinduer er selvfølgelig, at de isolerer bedre, hvilket kan give dig besparelser på varmeregningen. Samtidig kan du vælge at få et specielt glas i dine ruder, som kan have en speciel egenskab. Det kunne være solafskærmende, hvis du døjer med for meget sollys i dit hjem; støjreducerende glas, hvis du for eksempel bor op ad en tættrafikeret vej; eller ornamentglas eller hærdet emaljeret glas, hvis du vil have mere privatliv og sørge for, at forbipasserende ikke bare kan kigge ind i dit hjem. Der er stadig mange muligheder, selvom du ikke må bruge 2-lags vinduer til dit hjem.
Men! Er det i din feriebolig eller dit sommerhus, du er ved at skifte vinduer, så kan du nøjes med at bruge energiklasse B vinduer. Det vil altså sige, at du kan nøjes med at bruge 2-lags vinduer. Her kan du stadig vælge at bruge specielt glas også, så du for eksempel har solafskærmende ruder eller hærdet emaljeglas. Det er helt op til dig – kravende er bare ikke lige så høje for ferieboliger, som de er for almindelige boliger. Ferieboliger bliver også mest anvendt om sommeren eller i sommerhalvåret, så det giver meget god mening, at det ikke er lige så vigtigt, at man kan holde varmen, som det er i ens egen bolig.