Når du skal have et trægulv, er der flere forskellige typer at vælge imellem. De mange muligheder kan gøre det en smule uoverskueligt at finde ud af, hvad der er den bedste løsning for dig. For at du kan vælge den rette løsning, er du derfor nødt til at sætte dig ind i forskellen på de forskellige trægulve.
I dette indlæg gør vi dig klogere på, hvad forskellen mellem et plankegulv, parketgulv og lamelgulv er. Det kan give dig inspiration til, hvad der er den bedste løsning for dig. Læs med og find ud af, hvilket trægulv der er den bedste løsning til dig.
Plankegulv – lang holdbarhed
Vælger du et plankegulv, vil du få lagt et gulv af brædder i massivt træ. Disse brædder vil være høvlede. Det er med til at give en flot overflade, hvor træets struktur for alvor kommer til sin ret. Et plankegulv er derfor den mest naturlige løsning at vælge.
Når du vælger at plankegulv, får du et gulv med en lang holdbarhed. Fordelen ved de massive brædder er, at du kan slibe dem, når de efterhånden bliver slidte at se på. Du kan endda slibe dem rigtig mange gange, da plankegulve kan være forholdsvis tykke. Et plankegulv kan du derfor have glæde af i rigtig mange år.
Parketgulv – mulighed for forskellige mønstre
Et parketgulv er kendetegnet at de savet op. Derudover er de også behandlet. Det vil for nogen være en fordel, at de er savet op. Det giver nemlig mulighed for at lægge gulvet i spændenden mønstre. Du kan for eksempel lægge et sildebensparket.
Et sildebensparket er kendetegnet ved at give noget eksklusivt til indretningen. Der er nemlig noget særpræget over det, som kan give noget karakter til din indretning. Et sildebensparket kan derfor være en rigtig god løsning til dit hjem.
Et parketgulv kan også slibes som et plankegulv. Dog ikke nær så mange gange, da det ikke er lige så tykt.
Lamelgulve – undgå revner
Et lamelgulv er kendetegnet ved at bestå af tre lag, hvoraf det nederste og øverste lag er af tre. Det midterste lag er typisk lavet af MDF, spån eller krydsfinér. Dette kan være en fordel i mange tilfælde. Dette midterste lag sikrer nemlig, at der ikke særlig nemt kommer revner i trægulvet. Laget i midten gør nemlig, at træet ikke svinder i bredden, når temperaturen skifter.
Et lamelgulv kan dog kun slibes få gange, alt afhængigt af hvor tykt det øverste lag er. Et lamelgulv kan dog være en rigtig god løsning til din bolig.