Få styr på dine produktdata.
Dette blogindlæg er for dig, der fra ét centralt sted vil distribuere produktdata til onlinemarkedspladser, som fx Amazon – produktdata, der har samme identitet og kvalitet, som dine data på din webshop og i dine kataloger og datablade.
Vidste du at…
… Amazon sidder på 49% af alt e-handel i USA?
… Amazon afsendte over 5 milliarder varer i verden i 2017?
… Amazon sidder på 40% af online handel i Tyskland?
… Amazon sidder på 25% af online handel i England?
… Amazon snart kommer til Skandinavien, hvilket er noget, der vil ændre vores e-handel markant?
De præsenterede fakta ovenfor viser, hvor stor en andel af markedet Amazon får, når de først beslutter sig for at komme til et land og på et marked. Når Amazon kommer til Skandinavien, vil det derfor – med stor sandsynlighed – ændre e-handelsmarkedet markant.
Udover et sted, hvor man kan købe sine produkter, så er Amazon også et af de mest populære steder online til at undersøge produkter, dets specifikationer og priser. Produktdata er derfor yderst centralt og meget vigtigt på Amazon.
Hvad er et PIM-system?
Ideen med et PIM-system er ”én kilde til sandheden”. Det er et system, der sikrer at du fra ét centralt sted har overblikket over dit produktdata. Det er et system, der muliggør at du kan vedligeholde og opdatere dit produktdata ét centralt sted. Det er på samme tid et system, der giver én kilde, hvor du kan publicere alt dit produktdata fra. Fra ét centralt sted distribuerer du dit produktdata til din webshop, online markedspladser, kataloger, prislister og Excel. Et PIM-system er derfor en løsning, der samler dit produktdata og derefter publicerer det gennem dine salgskanaler. Med et PIM-system sikrer du således datakvalitet og konsistens på tværs af kanalerne.
Hvilken rolle spiller PIM i forhold til Amazon?
Data kan give dig en konkurrencemæssig fordel, især på Amazon. Data af høj kvalitet, der er præcis og fangende er vigtigt på Amazon, fordi dét er det, der vil skille dig ud fra dine konkurrenter og dermed øge dit salg.
Et PIM-system kan distribuere data til Amazon, der er vedligeholdt og udarbejdet ét centralt sted. Du leverer derfor produktdata fra én kilde, som er den samme kilde, hvor data på din webshop og dine kataloger kommer fra.
Et PIM-system understøtter din tilstedeværelse på Amazon og gør det nemmere at oprette nye produkter og vedligeholde det tilhørende data. Et PIM-system gør det nemmere for dig at opdatere og vedligeholde dine produktdata på onlinemarkedspladsen og sikrer på samme tid en højere datakvalitet og en mere konsekvent indtastning af data. Ved at implementere et PIM-system minimerer du risikoen for fejl i dine produktdata, hvilket generelt afspejles gennem dine salgs- og marketingkanaler.
Hvis du har store mængder produkter og data, der skal markedsføres og sælges på Amazon, så er PIM et nøgleværktøj.