Netflix er den mest populære streamingtjeneste til film og serier herhjemme. Herunder får du 4 tips til, hvordan du får mest muligt ud af din Netflix-konto.
Flere end 500.000 hjem i Danmark har Netflix-adgang, hvilket gør tjenesten til den største af sin slags herhjemme – hvis vi ser bort fra DR, der som bekendt er en del af alle danske hjem, der betaler licens.
Det er ikke så underligt, for Netflix er fyldt med gode film, ligesom deres udvalg af serier inkluderer nogle af de mest populære af slagsen. Hvad, de færreste ved, er, at Netflix er fyldt med skjulte features og funktioner, som gør tjenesten endnu bedre. Vi har samlet fem af slagsen herunder.
1: Hemmelige kategorier og genrer
Netflix’ katalog er spækket med film og serier, der er fordelt på flere forskellige genrer og kategorier. De mest populære genrer kan tilgås direkte via menuen, men der er flere endnu – de er bare skjulte og kan kun tilgås, hvis du kender koderne.
De skjulte kategorier inkluderer blandt andet Deep Sea Horror Movies, Steamy Thrillers og Screwball Comedies. Listen er længere endnu, og du kan nemt finde de forskellige koder, du skal bruge, når du skal tilgå de hemmelige kategorier og genrer, via en simpel Google-søgning.
2: Tilpas underteksterne, så de matcher din smag
Er du også en smule træt af de gule undertekster, der som standard vises på Netflix, er der hjælp at hente. Du kan nemlig tilpasse underteksterne, så de matcher din personlige smag. Uanset, om du ønsker at ændre i farve eller størrelse, er det muligt.
Du kan finde ud af, præcis hvordan du gør, ved at klikke dig ind på Netflix’ officielle hjemmeside, hvor der er instruktioner til at ændre dine undertekster, så de lever op til dine præferencer.
3: Brug genvejstaster, når du tilgår Netflix fra computeren
Anvender du en enhed med tastatur, når du ser film og serier via Netflix, kan du spare tid ved at benytte dig af de mange genvejstaster. Det gør streamingtjenesten endnu lettere at bruge, da du hurtigt kan navigere i platformen.
Brug eksempelvis genvejstaster til at starte og stoppe det, du er i gang med at se, finde informationer om lyd og billede og springe den kedsommelig intro over, så du hurtigere kommer igennem dit serie-marathon.
4: Se, hvem der har adgang til dit abonnement
Hvis du har været lidt for gavmild med at dele adgang til din Netflix-konto, er der risiko for, at andre bruger den. Det gør måske ikke så meget, men det er nu rart at have et overblik over, hvem der har adgang til ens konto.
Ved at klikke dig ind på Netflix’ hjemmeside, kan du nemt se en oversigt over, hvem der bruger dit abonnement. I samme omgang kan du sikre dig, at personer, du ikke ønsker bruger din Netflix-konto, fremover ikke har adgang.
Det gør du ved at logge ud af alle enheder og skifte dit kodeord, så det kun er dig, der kan tilgå kontoen. Du kan finde mere information omkring, hvordan du finder oplysningerne, på Netflix’ hjemmeside.